Flere folketings-politikere har i den senere tid trukket udtalelser tilbage, under pres fra deres partis ledelse.
Hvis en politiker mener det, han/hun siger, så stå dog fast! Hvis alle skulle mene som partitoppen, så er der (næsten) ingen grund til at vi skal vælge 179 politikere til folketinget. Så kunne vi nøjes med at vælge de (for tiden) syv partiledere - lidt groft sat op.
Demokratiet er jo opbygget således, at vi vælger de personer, vi bedst synes repræsenterer vores egen holdning. Så må de også forsvare deres holdninger. Det er jo derfor de blev valgt - ellers må vi vælge nogle andre.