Religion i det offentlige rum
Da Anders Fogh Rasmussen gæstede DR i Profilen d. 15/2-06, søsatte han bl.a. kommentaren om, at religion fylder for meget i det offentlige rum, hvilket derfor må begrænses for at vi fortsat kan leve sammen.
At religion i disse uger fylder lovlig meget i det offentlige rum - på en ret ubehagelig måde - kan vi nok blive enige om. (Og den kære Anders bærer IMHO en stor del af ansvaret, idet han ventede med at gribe ind, indtil situationen var ude af kontrol.)
Men selv om det er en bekymrende situation, Danmark befinder sig i, er Anders Foghs udmelding meget betænkelig. At gøre tro til noget, der ikke skal fylde i det offentlige rum, er nemlig stik imod flere af de store religioners væsen, også kristendommens.
Hvis man vil bevare religionsfriheden, kan man ikke samtidig sige, at religionen ikke må fylde i det offentlige rum. For det er jo netop bl.a. kristendommens væsen at markere sig i det offentlige rum, i og med at det er en missionerende religion. I forhold til ytringsfriheden, som jo netop har en central rolle i nærværende debat, kan man heller ikke stille krav om, at religion ikke må fylde i det offentlige rum. Hvis folk vil ytre sig om tro og religion, har de (mindst) lige så meget ret til det, som Morgenfascisten havde til at trykke de famøse tegninger!
Noget af det samme udtrykkes i Kristeligt Dagblad d. 18/2-06, hvor Niels Jørgen Cappelørn siger: "Religion vedrører hele personen, også den del, der bevæger sig i det offentlige rum. Derfor kan man ikke reservere sin religiøse tro til kun at have med privatlivet at gøre. Det er umuligt at skille ad, for det ligger i religionens natur, at den skal give sig udslag i den måde, man lever på."
Eller fra lederen i Kristeligt Dagblad d. 17/2-06: "[Anders Fogh] er faldet for en udbredt moderne misforståelse, hvor den gamle liberale tanke om, at religion er den enkeltes valg i dag er blevet til, at religion nu blot er en privatsag, som helst bør holdes inden for hjemmets fire vægge.
Tro er selvfølgelig i udgangspunktet en personlig sag, men tro har altid politiske konsekvenser hos den enkelte og er dermed løftet ud af den rene privatsfære. Forholdet mellem religion og samfund eller religion og politik er langt mere kompliceret, end statsministeren vil være ved."
Hele denne sag, som er udsprunget af nogle tegninger i Jyllandsposten - angiveligt for at teste ytringsfriheden, må ikke føre til at netop ytringsfriheden forsøges indskrænket - for religiøse ytringer. For derved lider både ytringsfrihed og religionsfrihed skade.